| Chapter 22 |
1 | David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
|
2 | Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
|
3 | min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
|
4 | Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
|
5 | Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
|
6 | Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
|
7 | i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
|
8 | Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
|
9 | Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
|
10 | Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
|
11 | båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
|
12 | han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
|
13 | Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
|
14 | HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
|
15 | han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
|
16 | Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
|
17 | Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
|
18 | frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
|
19 | På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
|
20 | Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
|
21 | HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
|
22 | thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
|
23 | hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
|
24 | Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
|
25 | HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
|
26 | Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
|
27 | du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
|
28 | De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
|
29 | Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
|
30 | Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
|
31 | Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
|
32 | Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
|
33 | den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
|
34 | gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
|
35 | oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
|
36 | Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
|
37 | du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
|
38 | Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
|
39 | slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
|
40 | Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
|
41 | du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
|
42 | De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
|
43 | Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
|
44 | Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
|
44 | Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
|
45 | Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
|
47 | HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
|
48 | den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
|
49 | og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
|
50 | HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
|
51 | du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
|