Danske Bibelen

1 Kings 14

1 Kings

Return to Index

Chapter 15

1

 

 I Kong Jeroboams, Nebats Søns, attende Regeringsår blev Abija Konge over Juda. 

 

 


2

 

 Tre År herskede han i Jerusalem. Hans Moder hed Ma`aka og var en datter af Absalom. 

 

 


3

 

 Han vandrede i alle de Synder, hans Fader havde begået før ham, og hans Hjerte var ikke helt med HERREN hans Gud som hans Fader Davids. 

 

 


4

 

 Men for Davids Skyld lod HERREN hans Gud ham få en Lampe i Jerusalem, idet han ophøjede hans Sønner efter ham og lod Jerusalem bestå, 

 

 


5

 

 fordi David havde gjort, hvad der var ret i HERRENs Øjne, og ikke, så længe han levede, var veget fra noget af, hvad han havde pålagt ham, undtagen over for Hetiten Urias. 

 

 


6

 

 (Rehabeam lå i Krig med Jeroboam, så længe han levede). 

 

 


7

 

 Hvad der ellers er at fortælle om Abija, alt, hvad han gjorde, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike. Abija og Jeroboam lå i Krig med hinanden. 

 

 


8

 

 Så lagde Abija sig til Hvile hos sine Fædre, og man jordede ham i Davidsbyen; og hans Søn Asa blev Konge i hans Sted. 

 

 


9

 

 I Kong Jeroboam af Israels tyvende Regeringsår blev Asa Konge over Juda, 

 

 


10

 

 og han herskede een og fyrretyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Ma`aka og var en Datter af Absalom. 

 

 


11

 

 Asa gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne, ligesom hans Fader David; 

 

 


12

 

 han jog Mandsskøgerne ud af Landet og fjernede alle Afgudsbillederne, som hans Fædre havde ladet lave. 

 

 


13

 

 Han fratog endog sin Moder Ma`aka Værdigheden som Herskerinde, fordi hun havde ladet lave et Skændselsbillede til Ære for Asjera; Asa lod hendes Skændselsbillede nedbryde og brænde i Kedrons Dal. 

 

 


14

 

 Vel forsvandt Offerhøjene ikke, men alligevel var Asas Hjerte helt med HERREN, så længe han levede. 

 

 


15

 

 Og han bragte sin Faders og sine egne Helliggaver ind i HERRENs Hus, Sølv, Guld og forskellige Kar. 

 

 


16

 

 Asa og Kong Basja af Israel lå i Krig med hinanden, så længe de levede. 

 

 


17

 

 Kong Basja af Israel drog op imod Juda og befæstede Rama for at hindre, at nogen af Kong Asa af Judas Folk drog ud og ind. 

 

 


18

 

 Da tog Asa alt det Sølv og Guld, der var tilbage i Skatkamrene i HERRENs Hus og i Kongens Palads, overgav det til sine Folk og sendte dem til Kong Benhadad af Aram, en Søn af Hezjons Søn Tabrimmon, som boede i Damaskus, idet han lod sige: 

 

 


19

 

 "Der består en Pagt mellem mig og dig, mellem min Fader og din Fader; her sender jeg dig en Gave af Sølv og Guld; bryd derfor din Pagt med Kong Basja af Israel, så at han nødes til at drage bort fra mig!" 

 

 


20

 

 Benhadad gik ind på Kong Asas Forslag og sendte sine Hærførere mod Israels Byer og indtog Ijjon, Dan, Abel-Bet-Ma`aka og hele Kinnerot tillige med hele Naftalis Land. 

 

 


21

 

 Da Basja hørte det, opgav han at befæste Rama og vendte tilbage til Tirza. 

 

 


22

 

 Men Kong Asa stævnede hver eneste Mand i hele Juda sammen, og de førte Stenene og Træværket bort, som Basja havde brugt ved Befæstningen af Rama; dermed befæstede Kong Asa så Geba i Benjamin og Mizpa. 

 

 


23

 

 Hvad der ellers er at fortælle om Asa, alle hans Heltegerninger, alt, hvad han gjorde, og de Byer, han befæstede, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike. I øvrig led han i sin Alderdom af en Sygdom i Fødderne. 

 

 


24

 

 Så lagde han sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i sin Fader Davids By; og hans Søn Josafat blev Konge i hans Sted. 

 

 


25

 

 Nadab, Jeroboams Søn, blev Konge over Israel i Kong Asa af Judas andet Regeringsår, og han herskede to År over Israel. 

 

 


26

 

 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og vandrede i sin Faders Spor og i de Synder, han havde forledt Israel til. 

 

 


27

 

 Da stiftede Basja, Ahijas Søn af Issakars Hus, en Sammensværgelse imod ham, og Basja huggede ham ned ved Gibbeton, der tilhørte Filisterne, medens Nadab og hele Israel belejrede Byen. 

 

 


28

 

 Basja dræbte ham i Kong Asa af Judas tredje Regeringsår og blev Konge i hans Sted; 

 

 


29

 

 nu da han var blevet Konge, lod han hele Jeroboams Hus nedhugge, idet han ikke skånede en eneste Sjæl af Jeroboams Slægt, men udryddede dem efter det Ord, HERREN havde talet ved sin Tjener Ahija fra Silo, 

 

 


30

 

 for de Synders Skyld, Jeroboam havde begået og forledt Israel til, for den Krænkelse, han havde tilføjet HERREN, Israels Gud. 

 

 


31

 

 Hvad der ellers er at fortælle om Nadab, alt, hvad han gjorde, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike 

 

 


32

 

 ( Asa og kong Ba`sja af Israel lå i Krig med hinanden, så længe de levede.) 

 

 


33

 

 I Kong Asa af Judas tredje Regeringsår blev Basja, Ahijas Søn, Konge over hele Israel, og han herskede tre og tyve År i Tirza. 

 

 


34

 

 Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og vandrede i Jeroboams Spor og de Synder, han havde forledt Israel til. 

 

 


1 Kings 16

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: