| Chapter 9 |
1 | Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv,
|
2 | slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord;
|
3 | hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder:
|
4 | Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
|
5 | Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet!
|
6 | Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej!
|
7 | Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam;
|
8 | revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig;
|
9 | giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden.
|
10 | HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand.
|
11 | Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges.
|
12 | Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen!
|
13 | Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam;
|
14 | hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje
|
15 | og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej:
|
16 | Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid:
|
17 | Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert!
|
18 | Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb.
|