Danske Bibelen

Proverbs 8

Proverbs

Return to Index

Chapter 9

1

 

 Visdommen bygged sig Hus, rejste sig støtter syv, 

 

 


2

 

 slagted sit Kvæg og blanded sin Vin, hun har også dækket sit Bord; 

 

 


3

 

 hun har sendt sine Terner ud, byder ind på Byens højeste Steder: 

 

 


4

 

 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid: 

 

 


5

 

 Kom og smag mit Brød og drik den Vin, jeg har blandet! 

 

 


6

 

 Lad Tankeløshed fare, så skal I leve, skrid frem ad Forstandens Vej! 

 

 


7

 

 Tugter man en Spotter, henter man sig Hån; revser man en gudløs, høster man Skam; 

 

 


8

 

 revs ikke en Spotter, at han ikke skal hade dig, revs den vise, så elsker han dig; 

 

 


9

 

 giv til den vise, så bliver han visere, lær den retfærdige, så øges hans Viden. 

 

 


10

 

 HERRENs Frygt er Visdoms Grundlag, at kende den HELLIGE, det er Forstand. 

 

 


11

 

 Thi mange bliver ved mig dine Dage, dine Livsårs Tal skal øges. 

 

 


12

 

 Er du viis, er det til Gavn for dig selv; spotter du, bærer du ene Følgen! 

 

 


13

 

 Dårskaben, hun slår sig løs og lokker og kender ikke til Skam; 

 

 


14

 

 hun sidder ved sit Huses indgang, troner på Byens Høje 

 

 


15

 

 og byder dem ind, der kommer forbi, vandrende ad deres slagne Vej: 

 

 


16

 

 Hvo som er tankeløs, han komme hid, jeg taler til dem, som er uden Vid: 

 

 


17

 

 Stjålen Drik er sød, lønligt Brød er lækkert! 

 

 


18

 

 Han ved ej, at Skyggerne dvæler der, hendes Gæster er i Dødsrigets Dyb. 

 

 


Proverbs 10

 

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: