| Chapter 5 |
1 | En gammel Mand må du ikke skælde på, men forman ham som en Fader, unge Mænd som Brødre,
|
2 | gamle Kvinder som Mødre, unge som Søstre, i al Renhed.
|
3 | Ær Enker, dem, som virkelig ere Enker;
|
4 | men om en Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at vise deres eget Hus skyldig Kærlighed og gøre Gengæld imod Forældrene; thi dette er velbebageligt for Gud.
|
5 | Men den, som virkelig er Enke og står ene, har sat sit Håb til Gud og bliver ved med sine Bønner og Påkaldelser Nat og Dag;
|
6 | men den, som lever efter sine Lyster, er levende død.
|
7 | Forehold dem også dette, for at de må være ulastelige.
|
8 | Men dersom nogen ikke har Omsorg for sine egne og især for sine Husfæller, han har fornægtet Troen og er værre end en vantro.
|
9 | En Enke kan udnævnes når hun er ikke yngre end tresindstyve År, har været een Mands Hustru,
|
10 | har Vidnesbyrd for gode Gerninger, har opfostret Børn, har vist Gæstfrihed, har toet helliges Fødder, har hjulpet nødlidende, har lagt sig efter al god Gerning.
|
11 | Men afvis unge Enker; thi når de i kødelig Attrå gøre Oprør imod Kristus, ville de giftes
|
12 | og have så den Dom, at de have sveget deres første Tro.
|
13 | Tilmed lære de, idet de løbe omkring i Husene, at være ørkesløse, og ikke alene ørkesløse, men også at være sladderagtige og blande sig i uvedkommende Ting, idet de tale, hvad der er utilbørligt.
|
14 | Derfor vil jeg, at unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Hus, ingen Anledning give Modstanderen til slet Omtale.
|
15 | Thi allerede have nogle vendt sig bort efter Satan.
|
16 | Dersom nogen troende Kvinde har Enker, da lad hende hjælpe dem, og lad ikke Menigheden bebyrdes, for at den kan hjælpe de virkelige Enker.
|
17 | De Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, mest dem, som arbejde i Tale og Undervisning.
|
18 | Thi Skriften siger: "Du må ikke binde Munden til på en Okse, som tærsker;" og: "Arbejderen er sin Løn værd."
|
19 | Tag ikke imod noget Klagemål imod en Ældste, uden efter to eller tre Vidner.
|
20 | Dem, som Synde, irettesæt dem for alles Åsyn, for at også de andre må have Frygt.
|
21 | Jeg besværger dig for Guds og Kristi Jesu og de udvalgte Engles Åsyn, at du vogter på dette uden Partiskhed, så du intet gør efter Tilbøjelighed.
|
22 | Vær ikke hastig til at lægge Hænder på nogen, og gør dig ikke delagtig i andres Synder; hold dig selv ren!
|
23 | Drik ikke længere bare Vand, men nyd lidt Vin for din Mave og dine jævnlige Svagheder.
|
24 | Nogle Menneskers Synder ere åbenbare og gå forud til Dom; men for nogle følge de også bagefter.
|
25 | Ligeledes ere også de gode Gerninger åbenbare, og de, som det forholder sig anderledes med, kunne ikke skjules.
|