| Chapter 38 |
1 | En salme av David; til ihukommelse.
|
2 | Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme!
|
3 | For dine piler har rammet mig, og din hånd er falt tungt på mig.
|
4 | Det er intet friskt i mitt kjød for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld.
|
5 | For mine misgjerninger går over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge.
|
6 | Mine bylder lukter ille, de råtner for min dårskaps skyld.
|
7 | Jeg er kroket, aldeles nedbøiet; hele dagen går jeg i sørgeklær.
|
8 | For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kjød.
|
9 | Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes stønnen.
|
10 | Herre, for ditt åsyn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig.
|
11 | Mitt hjerte slår heftig, min kraft har sviktet mig, og mine øines lys, endog det er borte for mig.
|
12 | Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine nærmeste står langt borte.
|
13 | Og de som står mig efter livet, setter snarer, og de som søker min ulykke, taler om undergang, og på svik tenker de den hele dag.
|
14 | Og jeg er som en døv, jeg hører ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn.
|
15 | Ja, jeg er som en mann som ikke hører, og som ikke har motsigelse i sin munn.
|
16 | For til dig, Herre, står mitt håp; du skal svare, Herre min Gud!
|
17 | For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; når min fot vakler, ophøier de sig over mig.
|
18 | For jeg er nær ved å falle, og min smerte er alltid for mig.
|
19 | For jeg bekjenner min misgjerning, jeg sørger over min synd.
|
20 | Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten årsak.
|
21 | Og de som gjengjelder godt med ondt, står mig imot, fordi jeg jager efter det gode.
|
22 | Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra mig!
|
23 | Skynd dig å hjelpe mig, Herre, min frelse!
|